
Ytringsfrihed er retten til at udtrykke egen mening i tale eller skrift, uden andres godkendelse.
Grundlovens paragraf 77
“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres”.
Alle borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver.
Ytringsfriheden er en forudsætning for vores demokrati, at vi kan udtrykke os og blive hørt.
Men det er også en frihed under ansvar, som de fleste former for friheder er i et samfund som skal fungere vel i en mangfoldighed med forskellige baggrunde, forudsætninger og meninger.
Ytringsfriheden kom igen til debat efter Jyllandsposten publiserede Kinas flag med illustration af Corona virussen, en dødelig virus som har spredt sig som en epidemi i Kina, og siden også til mange andre dele af verden.
Denne illustration har Kina ikke taget særlig pænt, at man erstatter landets stolte symbol på flaget med en aftegning af den alvorlige virus, og har krævet en undskyldning af Danmark officielt. Regeringen affærdiger dette krav med at man ikke censurerer det offentlige medie, dvs man afviser en undskyldning af principielle årsager. Jyllandsposten kunne og ville ikke redegøre for baggrunden for denne illustration, udover at henvise til ytringsfriheden .. at de gjorde det fordi de kan. Jeg tillader mig at forholde mig kritisk til det motiv.
Det samme skete da en Westergaard aftegnede Muhammed, som man – og ikke mindst han selv – mente var et udtryk for kunst. Folk der har en lille smule viden omkr sin omverden og til Islam ved, at Muhammed ikke må aftegnes eller illustreres. Men dette kan vi jo ikke tage os af, os i Danmark som har en ytringsfrihed at holde hævd.
Ja, det er jo nærmest vores pligt at udtrykke vores indre svinehund, ellers er der tale om censur. Eller indebrændthed?
Dette var i høj grad essensen i en ophedet debat på Radikale debat forum, som jeg startede på foranledning af en forargelse som jeg sad med over at Jyllandsposten kunne finde på at spotte Kina og deres flag for slig virus udbrud, hvor mange ikke så andet alternativ end at erklære mig som værende tilhænger af censur.
Specielt når det omhandler Kina, som undertrykker andre og ikke går ind for individets frihed.. og som fortjente at få deres flag svinet til. Men afsættets motiv retfærdiggør ikke modtagelsens forståelse. Kina kunne IKKE aflæse af illustrationen, at de fortjente denne sviner pga landets undertrykkende regime. Dette motiv fremgik ikke, ergo bliver det ikke modtaget eller forstået.
Mange var da også enige i mit oplæg, som lød:
“Hold kæft hvor jeg græmmer mig over Martins vattede udtalelser ift JPs barnlige og trivielle tegning der spotter Kinas epidemi krise.Hvornår begynder vi at modne vores ide om vores kære ytringsfrihed ?!Vi HAR fattet at vi kan ytre os frit iht de politiske samfundsnormer, der er gældende i Danmark.Men det jeg IKKE fatter, er hvorfor vi skal krænke andre med det, bare fordi vi kan med en umoden tilgang. Jeg må betragte det som Trolling, når Jyllands Posten igen er ude med sin rive og “satire”, som nu fornærmer Kina.- Hvorfor? Bare fordi vi kan. Kan ikke få anden forklaring efter det nu har kørt på TV2 News hele formiddagen.
Der er tydeligvis ingen større formål med artiklen, som jeg i øvrigt ikke vil linke til, og heller ikke Jyllandspostens redaktør kan svare fornuftigt for det.Vi arbejder i andre sammenhænge med begreber som Tolerance og frihed under ansvar. Men når det handler om Muhammed tegninger og at gøre grin med at Kina står i en krise med en alvorlig virus, så er det helt fint !Det er fuldstændig misforstået og utilpasset !Tag jer sammen for fanden ! og udvis lidt pli. Vi siger jo heller ikke til en man står overfor, gudfader hvor er du grim ! eller du lugter altså noget fæl ! Bare fordi vi kan.Modenhed og respekt eftersøges !HVORFOR skal jeg være så fucking flov over at være dansk ?! Spørger bare”.
Indlægget i Radikale debat var skrevet i affekt over Udenrigsministerens affærdigelse af ansvar.
Jeg efterspørger et personligt ansvar for sin handling, og en vis hensynstagen til hvordan det bliver modtaget, og hvordan andre kan opfatte det vi siger og gør, og om det virkelig er nødvendigt eller budskabet værd at genere og fornærme andre.
Hvad var budskabet med at illustrere Kina’s flag med Corona virussen? Vi kan ikke få svar på det.
Man kan godt officielt tage afstand til noget, uden at ville censurere det !
Vi har i stort set alle sammenhænge i vores samvær med andre og i vores samfund regler og moderationer, der er til for at udvise respekt for vores omgang med mangfoldigheden.
Vi er vant til at blive modereret, hvis ikke af vores samvittighed og intelligens, så i den sammenhæng vi nu udtrykker os i, om det er på vores arbejde, i et diskussions forum eller hvad det måtte være, så bør vi overveje hvad vi siger og gør, og det er vi da som regel også ret gode til når det omhandler vores nær-sfære. I hverfald er vi bedre til det, end når vi sidder bag en skærm. Så synes hensynet og ansvaret indskrænket til en ikke anskueliggjort størrelse.
Det er vigtigt at vi kan ytre os i vores demokrati. Men behøver vi at ytre os unødigt og subjektivt over det vi bare ikke kan lide og er modstander af … bare fordi vi kan? Om det er kunst eller anden form for ytring, er det også en kunst at tage med i betragtning hensynet til andre og vores omverden, og at det måske bliver modtaget på en anden måde end det blev afsendt.
Tak !