Det var i Juni 2015, hvor filmen for alvor knækkede for min danske identitet og stolthed, da en borgerlig mindretalsregering kunne bevare magten ved at lade sig støtte af det nu forvoksede DF, der havde vokset sig stor som en betændt byld på Danmark, og som ventet reducerede Lars Løkke til en Pinochio figur og for alvor tog magten over dansk politik og blev den toneangivende faktor, hvor det skulle vise sig at de øvrige partier nok skulle danse efter DF’s fløjte mens de legede dukkeleg og ‘se-de-bånd-der-binder-dig’ med Løkke, der allermest bare vil blive siddende som statsminister om han så skulle afgive al reel magt. Det er set før, men jeg mindes ikke at have oplevet en så uanselig og ligegyldig statsminister i dansk politik før. Allerede året før havde Margrethe Vestager forladt dansk politik for at følge sine store kompetencers ambitioner og blive konkurrencekommisær i EU og efterlod partiroret til den undselige og tilforladelige Morten Østergård, som absolut ingen ambitioner havde.
Det er ingen hemmelighed at jeg gerne havde set Margrethe Vestager som statsminister. Lad os være ærlige .. hun havde også snorene sat godt fast i Helle Thorning, ikke et ondt ord om den velmenende Thorning, men det var Vestager der lagde linjen som Indenrigsminister og Thorning’s højre hånd.
Det var helt sort. DF har præsenteret den ene kamel efter den anden ovenpå stakken af kameler, som skulle sluges og tog patent på en egen påfunden danskhed, et sæt af danske værdier i deres favør, som de havde formuleret siddende omkring gadekæret og lukkede verden udenfor ude, og alt i mens jeg synes de hele tiden på grovere vis forvoldte sig mod alt hvad jeg værdsætter af sunde danske værdier, såsom tolerance, forståelse, ikke mindst åbenhed, men også med en bevidsthed om at vi er et lille land i en stor sammenhæng, som vi skal fungere og samarbejde med. Det er jo kun forventligt at DF er meget EU kritiske, selvom de gerne bruger EU’s økonomiske støtte til egne formål. Deres modstand mod EU kom specielt til udtryk, da de fik formuleret et valg grundlag for videre deltagelse i EuroPol samarbejdet så kryptisk i deres egen modstand mod det, at det blev nedstemt, og jeg holder stadig Kristian Thulesen Dahl personlig ansvarlig for at vi ikke kom med i det vigtige EuroPol, da han garanterede på debatprogram i TV, at der ville komme en ny given mulighed for at Danmark kunne være med i EuroPol.
Det kom der ikke. Vi var ude af EuroPol.
DF er en destruktiv faktor for Danmark og for den danske identitet og stolthed i det globale billede. Man kan heller ikke sidde overhørig de dødstrusler og ønsker om at fremmede skal skydes og dø, som DF gentagende gange har udtrykt sig med offentligt mod traumatiserede flygtninge og immigranter, som mest af alt minder om Hitler ideologi at holde et racerent rige. Ja, jeg ved godt det har været repræsentanter for DF som siden er blevet irettesættesat og flere gange blevet ekskluderet af DF i deres forsøg på at holde sig stuerene udadtil, men det repræsenterer stadig DF og det klientel som de tiltrækker, dvs den laveste fællesnævner, som bekræfter alle fordommene om at stort ingen veluddannet dansk borger i Danmark stemmer DF. Den uldne Poul Nyrup havde for en gangs skyld ikke uret i sin erklæring om at DF aldrig bliver stuerene. Jeg kan ikke se at det har gjort en tøddel forskel at Pia Kjærsgaard er blevet formand for folketinget, en post hun gang på gang viser, hun ikke kan bestride med sine irrationelle udtalelser, der ikke passer sig for en upartisk formand for folketinget. Der viste Mogens Lykketoft meget mere format og professionalisme, og lad os igen være ærlige, havde hun fået den post hvis ikke Mogens Lykketoft havde større ambitioner, og tog den vigtige post som formand for FN’s generalforsamling, og forlod sit formandskab for folketinget.
Så er der Inger Støjbjerg, som på ingen måder er en personlighed som de tidligere nævnte, men som navnet antyder en uønsket støj i sin egenskab som udlændinge-, integrations- og boligminister, en meget stor post for en uuddannet dame, dvs. hun har en grunduddannelse fra Morsø Gymnasium, en grunduddannelse som 75% af danmarks befolkning har. Derefter kastede sig hun sig over en en biografi om sangduoen, Sussi og Leo med titlen “Toner i livet”. Hvordan hun kan være minister for noget som helst, må man nok spørge den førnævnte Pinocio figur om, aka Lars Løkke Rasmussen. Men værd er det at nævne hun ikke betragtes som minister, men som udøver af had og racisme, og som nok er den størst ansvarlige for flest ilde stedte og døde flygtninge, som har søgt Danmark’s hjælp, og som sammen med DF hele tiden nformår at gøre livet endnu mere utåleligt for ikke-danske statsborgere, for som hun siger det at blive dansk statsborger er noget helt specielt. Det ved jeg ikke om jeg er enig i, men jeg ved at vi skal behandle folk ordentligt!
Jeg skammer mig.