Green Book

0
94

Driving Ms. Daisy – Take two. Hvor det var Morgan Freeman, der skulle være chauffør for en krakilsk dame, er det denne gang Viggo Mortensen som er chauffør for en noget speciel mand. 2 mænd sidder i en bil sammen på en rejse igennem USA og kommer hinanden ved, og der sker noget ‘male bonding’.

Så plat kunne det godt beskrives. Men filmen er nu langt fra plat .. den er faktisk helt genial, og sætter gang i en hel masse tanker, problemstillinger og dilemmaer, som er godt for os at tænke over, mens man er super godt underholdt!

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=uC-_Gon2p9M&width=696&height=392[/embedyt]

Da jeg fik startet filmen var jeg sat til ! Jeg kunne slet ikke løsrive mig i de lidt over 2 timer filmen varer … og gjorde et enormt stort indtryk på mig, hvorfor jeg er nødt til at skrive et indlæg om den. Der er rigtig langt imellem de virkelig gode film, og dette er absolut en af dem. Den har da også vundet et hav af priser, deriblandt 2 Oscars, bl.a. for bedste film. ikke at en oscar for mig er et kvalitetsstempel, slet ikke.. rigtig mange kedelige skodfilm har fået oscars, men desværre gik den ikke til Mortensen for bedste hovedrolle. I stedet fik den sorte Mahershala Ali en oscar for bedste supporterende rolle. 

Viggo Mortensen spiller en Italiensk plattenslager opvokset i Bronx, en multikultural del af New York hvor man også ser de bedste gangster film udspillet. Men Tony Lip , eller Tony Vallelonga, spillet af Viggo Mortensen er ikke en gangster, han er en “bullshitter” og en af de bedste af dem, som han selv siger. Han fik jo også jobbet som “doktorens” chauffør ! 

Filmen foregår i de tidligere 60’ere hvor den sorte Dr. Don Shirly, en gudsbenådet pianist og et geni skal på turne med sine to russiske musikere. Han har måske noget paradoksalt valgt at turnere nede i den dybeste og mest racistiske del af USA, som også giver anledning til nogle virkelig dramatiske scener, som virkelig gør indtryk på en. 

Derfor har han brug for en chauffør, som kan håndtere en vanskelig situation. 

Et noget umage par, den noget lavstammede plattenslager Tony og den nok så snobbede og geniale pianist. Men vi elsker kontraster, som giver anledning til problematiske sammenstød og dilemmaer, og i filmen ikke mindst afsæt til nogen hysterisk morsomme scener som karikerer deres forskelligheder. 

En af de fedeste citater fra filmen:

  • Tony Lip : You know, when you first hired me, my wife went out and bought one of your records. The one about the orphans?
  • Dr. Don Shirley: Orphans?
  • Tony Lip : Yeah. Cover had a bunch of kids sittin’ around a campfire?
  • Dr. Don Shirley : Orpheus.
  • Tony Lip : Yeah.
  • Dr. Don Shirley : Orpheus in the Underworld. It’s based on a French opera. And those weren’t children on the cover, those were demons in the bowels of Hell.
  • Tony Lip : No shit! They must’ve been naughty kids!

Filmen har som nævnt også en seriøs undertone, et eksistentielt dilemma som for alvor binder de to mænd sammen i et venskab, og som virkelig giver stof til eftertanke til hvordan vi finder indpas og interagerer i samfundet. Dette skal man selv opleve i filmen, og minder måske en lille smule om Clint Eastwood’s “Gran Torino“, som også på eminent vis afspejler et kultursammenstød, og de både smukke oplevelser og de problematikker der kan opstå. 

Der er en enkel scene i filmen, som får tankerne hen imod Mississippi Burning, men Green Book er mere raffineret end som så og kan bedre lide de mere subtile eller afdæmpede hints og referencer end at smadre det op i ansigtet på dig, og hvoraf kommer titlen … Green Book, den skulle måske i stedet have heddet Black Book, men Green Book viser sig at være en rejse guide for sorte mennesker, hvor de kan indlogere, spise osv. 

Virkeligheden går selvsagt mere og mere op for Tony, og en verden han aldrig har kendt til, selvom han selv er immigrant, hvor han for alvor får åbnet øjnene i filmens måske mest dramatiske scene og klimaks, og med filmens mest slående citat: 

Dr. Don Shirley: Yes, I live in a castle, Tony! Alone. And rich white people pay me to play piano for them because it makes them feel cultured. But as soon as I step off that stage, I go right back to being just another nigger to them. Because that is their true culture. And I suffer that slight alone, because I’m not accepted by my own people ’cause I’m not like them, either. So, if I’m not black enough and if I’m not white enough and if I’m not man enough, then tell me, Tony, what am I?

Green Book er et fantastisk drama, en eminent og troværdig skildring fra det virkelige liv, som fastlåser seeren fra start til slut, og som skal minde os om at uanset farve og herkomst, så er vi enestående individer, hvis historie fortjener at blive fortalt, og så gør det heller ikke noget at der er de fedeste og smukkeste soundtracks med det flotteste piano musik. 

Her et klip af den rigtige Dr. Don Shirley, som filmen er bygget over

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=H6XZ7XiNdi8&width=696&height=522&iv_load_policy=3[/embedyt]

Nedenfor er der en lille kavalkade over nogle af de fede film, Viggo Mortensen har været med i. Det skuffede mig lidt at Hidalgo ikke var med i udvalget, som jeg også rigtig godt kan lide. Men ingen tvivl om at Viggo Mortensen er en eminent karakter skuespiller på niveau med Robert De Niro med 49 film tiltler på sit CV.

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=qv8Wg6WxxYk&width=696&height=392&iv_load_policy=3[/embedyt]

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here

Denne webside bruger Akismet til at reducere spam. Lær hvordan dine kommentarer bliver administreret.