Jeg er et individuelt individ, ergo er jeg .

Det var i starten af 90’erne .. Husker det tydeligt, fordi jeg røg i en personlig krise.

Det var tiden hvor man gjorde op med hvad der var vigtigst .. At vi var sammen eller at vi indiduelt kunne leve samen, i frihed. 

Jeg var for længst flyttet fra min hjemegn, ville realisere mig selv .. Eller noget .. og min bedste ven dengang kom og besøgte mig, han var lige blevet gift og så frem til at fejre det med ham.  Vi fik  en god middag, selvfølgelig tilberedt fra bunden, og vi fik en masse øl, og snakkede om “gamle dage” , og hvor fedt det var at han var blevet gift. Åh wouw, bare det var mig ! Men han har også altid været noget kønnere end mig, så nok ikke så sært at han først blev gift. Vi snakkede da også om min store ungdomsforelskelse, fra vores fælles ungdomsuddannelsessted, som desværre blev ulykkelig, og glædede mig over at hun også havde fundet sig til rette med sin mand. Han var i øvrigt temmelig lækker, må jeg indrømme. Faktisk uforskammet flot og lækker.

Vi tog videre i byen, som så mange gange før og øl blev til diverse fancy drinks, nogle af dem var blå, nogle af dem røde .. Men de virkede ligegodt.

Efter et par drinks forsvandt han, så ham først da jeg skulle på WC og han snavede i en kvinde han havde mødt.  Jeg blev lidt befippet, troede vi skulle fejre hans ægteskab, og så kysser han med en anden kvinde. Spurgte ham, om han ville med hjem .. Det ville han ikke, så jeg tog hjem.

Har ikke haft kontakt med ham siden . Undskyld Søren ! Jeg tudede meget over at have skubbet dig væk og have mistet dig og kunne ikke finde ud af, hvordan det hele var, eller skulle være.

Der væltede en masse tanker rundt de efterfølgende dage, uger og måneder. 

Det var i samme årti hvor man gjorde et opgør med det traditionelle ægteskab, antallet af skilsmisser boomede, ligeledes gjorde antallet af selvhjælpsbøger, som skulle hjælpe os med at finde vores virkelige identitet som individ, og at have det godt med det.

Aldrig før boede så mange alene, og det blev et fordyrende bøvl at handle en kun til en person.

Alt sammen i individets friheds tegn. Men ikke desto mindre fandt vi på nye måder at leve sammen og såmænd også alene på … og igen må vi beundre vores liberale nation for at være de første til at frigive pornoen, men også de første til at gøre den kedelig – been there, done that, and got the t-shirt! – og finde på nye måder at realisere os selv på  .. Fra at finde os selv og vores lykke i swinger klubber og pan klubber, har vi også brug for noget mere individuelt, som netop kendetegner, hvem JEG er, og hvordan er jeg mest lykkelig ?

Vi har i dag friheden og  samfundets accept til alverdens konstellationer af samliv og eksistens.

Ja, vi kan endog gifte os med os selv, vi kan have børn alene eller i et homoseksuelt forhold.

Vi kan lave vores køn om og kalde det noget helt andet eller tredje, vi kan sågar ingen køn have…

For mange en stadig søgen, og nogen HAR fundet deres alter ego og deres virkelige identitet !  Dem må vi beundre … Andre bøvler stadig med det, mens vi skal huske adressere alle ordentligt uden at nogen føler sig udsat og forulempet .

Giv os nu for pokker tid til at finde ud af det hele og hvordan vi skal forholde mig dig, hvordan du vil tiltales og hvilken mad du ønsker at spise og hvilket toilet du ønsker at benytte .. Desværre har jeg kun ET toilet i mit hjem. Men du er velkommen alligevel !