Forside Blog

Rygestop

Jeg lovede mig selv, siden loven blev vedtaget, når prisen steg så stoppede jeg .. ! 

Så slog prisstigningen på cigaretter igennem, som blev vedtaget i december 2019 .. siger lidt om de store lagre man har haft til gl pris… skulle for første gang i dag betale 61 kr for en pakke, som også bliver sidste gang. Så er det bare kold bitch tyrkerafvænning (ved ikke hvorfor det hedder en kold tyrker, men intet diskriminerede ment deri, kunne også kalde det en kold bitch?) Farvel til cigaretterne efter 34 år ..fucking skræmmende når man siger det sådan.
 
Kold tyrker
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Udtrykket kold tyrker bruges, når nogen aflægger en vane eller afhængighed øjeblikkeligt i modsætning til en gradvis aflæggelse eller nedtrapning. Udtrykket er en understøttelse af det engelske udtryk cold turkey, der hentyder til at denne type afvænning (typisk fra narkotika) kan give gåsehud, så en mere korrekt oversættelse ville være “kold kalkun”.
Haha .. ikke en skid med tyrkere at gøre. Det hedder en kold kalkun ? Sådan !

Men så må man finde motivation til at holde op, hvor man kan finde det .. 

 

 

[pdf-embedder url=”https://virak.eu/wp-content/uploads/Rygning.pdf”]

 

Stik lige en finger i jorden

Godt gammeldags ordsprog .. stik lige en finger i jorden og få en jordforbindelse. Sådan har jeg i hvert fald altid forstået det gode ordsprog, og at det kan give nogle voldsomme moralske tømmermænd ikke at gøre det. Men hvad betyder det egentligt?

Stikke en finger i jorden. (Overført betydning), at forsøge at få et realistisk indtryk af den fremherskende opfattelse eller stemning et bestemt sted før man handler. (Kilde: Den Danske Ordbog)

Tilsyneladende har vi en god fælles opfattelse af, hvad det vil sige at stikke en finger i jorden, og at klappe hesten, som betyder at tage det roligt, afvente en given situation, eller at man nok har lidt for travlt og farer for hurtigt frem.

Det kan vi alle have gavn af at tænke på. Specielt når man indgår i en helt ny sammenhæng, som man føler sig begejstret for at være en del af. Kan jo også have noget med misundelse at gøre.

Råderum, forståelse og tolerance opbygges igennem tiden, i takt med at lære hinanden at kende og kende hinandens personlighed, og at man lærer hinandens balance.

Vores kære ytringsfrihed

Ytringsfrihed er retten til at udtrykke egen mening i tale eller skrift, uden andres godkendelse.

Grundlovens paragraf 77

“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres”.

Alle borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver.

Ytringsfriheden er en forudsætning for vores demokrati, at vi kan udtrykke os og blive hørt.

Men det er også en frihed under ansvar, som de fleste former for friheder er i et samfund som skal fungere vel i en mangfoldighed med forskellige baggrunde, forudsætninger og meninger.

Ytringsfriheden kom igen til debat efter Jyllandsposten publiserede Kinas flag med illustration af Corona virussen, en dødelig virus som har spredt sig som en epidemi i Kina, og siden også til mange andre dele af verden.

Denne illustration har Kina ikke taget særlig pænt, at man erstatter landets stolte symbol på flaget med en aftegning af den alvorlige virus, og har krævet en undskyldning af Danmark officielt. Regeringen affærdiger dette krav med at man ikke censurerer det offentlige medie, dvs man afviser en undskyldning af principielle årsager. Jyllandsposten kunne og ville ikke redegøre for baggrunden for denne illustration, udover at henvise til ytringsfriheden .. at de gjorde det fordi de kan. Jeg tillader mig at forholde mig kritisk til det motiv.

Det samme skete da en Westergaard aftegnede Muhammed, som man – og ikke mindst han selv – mente var et udtryk for kunst. Folk der har en lille smule viden omkr sin omverden og til Islam ved, at Muhammed ikke må aftegnes eller illustreres. Men dette kan vi jo ikke tage os af, os i Danmark som har en ytringsfrihed at holde hævd.

Ja, det er jo nærmest vores pligt at udtrykke vores indre svinehund, ellers er der tale om censur. Eller indebrændthed?

Dette var i høj grad essensen i en ophedet debat på Radikale debat forum, som jeg startede på foranledning af en forargelse som jeg sad med over at Jyllandsposten kunne finde på at spotte Kina og deres flag for slig virus udbrud, hvor mange ikke så andet alternativ end at erklære mig som værende tilhænger af censur.

Specielt når det omhandler Kina, som undertrykker andre og ikke går ind for individets frihed.. og som fortjente at få deres flag svinet til. Men afsættets motiv retfærdiggør ikke modtagelsens forståelse. Kina kunne IKKE aflæse af illustrationen, at de fortjente denne sviner pga landets undertrykkende regime. Dette motiv fremgik ikke, ergo bliver det ikke modtaget eller forstået.

Mange var da også enige i mit oplæg, som lød:

“Hold kæft hvor jeg græmmer mig over Martins vattede udtalelser ift JPs barnlige og trivielle tegning der spotter Kinas epidemi krise.Hvornår begynder vi at modne vores ide om vores kære ytringsfrihed ?!Vi HAR fattet at vi kan ytre os frit iht de politiske samfundsnormer, der er gældende i Danmark.Men det jeg IKKE fatter, er hvorfor vi skal krænke andre med det, bare fordi vi kan med en umoden tilgang. Jeg må betragte det som Trolling, når Jyllands Posten igen er ude med sin rive og “satire”, som nu fornærmer Kina.- Hvorfor? Bare fordi vi kan. Kan ikke få anden forklaring efter det nu har kørt på TV2 News hele formiddagen.
Der er tydeligvis ingen større formål med artiklen, som jeg i øvrigt ikke vil linke til, og heller ikke Jyllandspostens redaktør kan svare fornuftigt for det.Vi arbejder i andre sammenhænge med begreber som Tolerance og frihed under ansvar. Men når det handler om Muhammed tegninger og at gøre grin med at Kina står i en krise med en alvorlig virus, så er det helt fint !Det er fuldstændig misforstået og utilpasset !Tag jer sammen for fanden ! og udvis lidt pli. Vi siger jo heller ikke til en man står overfor, gudfader hvor er du grim ! eller du lugter altså noget fæl ! Bare fordi vi kan.Modenhed og respekt eftersøges !HVORFOR skal jeg være så fucking flov over at være dansk ?! Spørger bare”.

Indlægget i Radikale debat var skrevet i affekt over Udenrigsministerens affærdigelse af ansvar.

Jeg efterspørger et personligt ansvar for sin handling, og en vis hensynstagen til hvordan det bliver modtaget, og hvordan andre kan opfatte det vi siger og gør, og om det virkelig er nødvendigt eller budskabet værd at genere og fornærme andre.

Hvad var budskabet med at illustrere Kina’s flag med Corona virussen? Vi kan ikke få svar på det.

Man kan godt officielt tage afstand til noget, uden at ville censurere det !

Vi har i stort set alle sammenhænge i vores samvær med andre og i vores samfund regler og moderationer, der er til for at udvise respekt for vores omgang med mangfoldigheden.

Vi er vant til at blive modereret, hvis ikke af vores samvittighed og intelligens, så i den sammenhæng vi nu udtrykker os i, om det er på vores arbejde, i et diskussions forum eller hvad det måtte være, så bør vi overveje hvad vi siger og gør, og det er vi da som regel også ret gode til når det omhandler vores nær-sfære. I hverfald er vi bedre til det, end når vi sidder bag en skærm. Så synes hensynet og ansvaret indskrænket til en ikke anskueliggjort størrelse.

Det er vigtigt at vi kan ytre os i vores demokrati. Men behøver vi at ytre os unødigt og subjektivt over det vi bare ikke kan lide og er modstander af … bare fordi vi kan? Om det er kunst eller anden form for ytring, er det også en kunst at tage med i betragtning hensynet til andre og vores omverden, og at det måske bliver modtaget på en anden måde end det blev afsendt.

Tak !

Sounds of Beauty

0

Et indlæg med nogle af mine yndlingssange

Kent har igennem 26 år leveret musik og lyrik i sin helt egen genre og særklasse, udenfor mainstream som har begejstret og inspireret mig mere end noget andet band med en helt unik evne til at skrive de fedeste tekster, gang på gang på gang … hvor fx. TV-2 altid har insisteret på at lave dansk musik, har Kent ligeledes holdt sig til sit modersmål, med undtagelse af 2 udgivelser, Isola og Hagnesta Hill. Det er primært i sit svenske modersmål, Kent har fundet og gen-fundet de vise sten til de mest fantastiske tekster og musiske perler.

 

Simon Kvamm er en fantastisk ordekvilibrist, som elsker at bruge sproget i sin musik. Her sammen med Marie Key i “Gå med dig”.

 

Han synger bare fantastisk. Kender ham ikke, blev bare fanget af ham. Har han været i X-Factor?

 

Denne skal bare med i mine yndlings oplevelser med musik.
Se på ham, se engang på ham .. tydeligt Simon i dommerpanelet allerede har dømt ham ude som den taber han ligner, bare den måde han tiltaler ham på … men hold da kæft den 17 årige unge Jonathan får sin genoprejsning når han åbner munden, til vild begejstring for alle i salen, som giver ham en stående ovation. “You are unbelievable with an outstanding good voice, a future star”, kvitterer Simon med.

 

Tom Waits er for mig “The Godfather of poetry and lyrics” og en af de musikere, jeg altid vender tilbage til. Hvor fx Bob Dylan er meget politisk orienteret i sine tekster, som aldrig rigtig har fanget mig, er Tom Waits langt mere personlig, går direkte ind i din sjæl, og foretrækker at skrive om de udsatte, de få i periferien, som også er de mest spændende og resulterer i nogle helt unikke oplevelser med Tom Waits og hans verden.

 

Nogle vil nok mene at Tom Waits ikke kan synge, men et eller andet kan han i hvert fald ! Her musikkens Godfather med en hjerteskærrende fortælling i ‘November’.

 

Fantastisk stemme. Fatter ikke en dansk fyr kan have sådan en stærk Country inspireret stemme, som var han født i Texas. Imponerende.

 

Techno er langt fra i min smag, men har altid fulgt Depeche Mode lige siden vi dansede til og sang med på ‘Master and Servant’ i skolen. Unik og Fantastisk band, der bare bliver ved og ved.

 

Kent kan man bare ikke få nok af .. de har dog aldrig leveret en masse musik videoer og har mest bare koncentreret sig om sin musik og lyrik, som de gør helt enestående.

 

Det sidste fra Kent, den sidste sang. Men så er det godt vi kan blive ved at høre deres musik fra en mindeværdig 26 årig karriere som et af de helt unikke bands.
Nedenfor en playliste med deres bedste sange … den er lang. Men man bør lytte et helt album igennem, da de ofte danner en rød tråd igennem i en udgivelse, som en samlet historie.

Green Book

0

Driving Ms. Daisy – Take two. Hvor det var Morgan Freeman, der skulle være chauffør for en krakilsk dame, er det denne gang Viggo Mortensen som er chauffør for en noget speciel mand. 2 mænd sidder i en bil sammen på en rejse igennem USA og kommer hinanden ved, og der sker noget ‘male bonding’.

Så plat kunne det godt beskrives. Men filmen er nu langt fra plat .. den er faktisk helt genial, og sætter gang i en hel masse tanker, problemstillinger og dilemmaer, som er godt for os at tænke over, mens man er super godt underholdt!

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=uC-_Gon2p9M&width=696&height=392[/embedyt]

Da jeg fik startet filmen var jeg sat til ! Jeg kunne slet ikke løsrive mig i de lidt over 2 timer filmen varer … og gjorde et enormt stort indtryk på mig, hvorfor jeg er nødt til at skrive et indlæg om den. Der er rigtig langt imellem de virkelig gode film, og dette er absolut en af dem. Den har da også vundet et hav af priser, deriblandt 2 Oscars, bl.a. for bedste film. ikke at en oscar for mig er et kvalitetsstempel, slet ikke.. rigtig mange kedelige skodfilm har fået oscars, men desværre gik den ikke til Mortensen for bedste hovedrolle. I stedet fik den sorte Mahershala Ali en oscar for bedste supporterende rolle. 

Viggo Mortensen spiller en Italiensk plattenslager opvokset i Bronx, en multikultural del af New York hvor man også ser de bedste gangster film udspillet. Men Tony Lip , eller Tony Vallelonga, spillet af Viggo Mortensen er ikke en gangster, han er en “bullshitter” og en af de bedste af dem, som han selv siger. Han fik jo også jobbet som “doktorens” chauffør ! 

Filmen foregår i de tidligere 60’ere hvor den sorte Dr. Don Shirly, en gudsbenådet pianist og et geni skal på turne med sine to russiske musikere. Han har måske noget paradoksalt valgt at turnere nede i den dybeste og mest racistiske del af USA, som også giver anledning til nogle virkelig dramatiske scener, som virkelig gør indtryk på en. 

Derfor har han brug for en chauffør, som kan håndtere en vanskelig situation. 

Et noget umage par, den noget lavstammede plattenslager Tony og den nok så snobbede og geniale pianist. Men vi elsker kontraster, som giver anledning til problematiske sammenstød og dilemmaer, og i filmen ikke mindst afsæt til nogen hysterisk morsomme scener som karikerer deres forskelligheder. 

En af de fedeste citater fra filmen:

  • Tony Lip : You know, when you first hired me, my wife went out and bought one of your records. The one about the orphans?
  • Dr. Don Shirley: Orphans?
  • Tony Lip : Yeah. Cover had a bunch of kids sittin’ around a campfire?
  • Dr. Don Shirley : Orpheus.
  • Tony Lip : Yeah.
  • Dr. Don Shirley : Orpheus in the Underworld. It’s based on a French opera. And those weren’t children on the cover, those were demons in the bowels of Hell.
  • Tony Lip : No shit! They must’ve been naughty kids!

Filmen har som nævnt også en seriøs undertone, et eksistentielt dilemma som for alvor binder de to mænd sammen i et venskab, og som virkelig giver stof til eftertanke til hvordan vi finder indpas og interagerer i samfundet. Dette skal man selv opleve i filmen, og minder måske en lille smule om Clint Eastwood’s “Gran Torino“, som også på eminent vis afspejler et kultursammenstød, og de både smukke oplevelser og de problematikker der kan opstå. 

Der er en enkel scene i filmen, som får tankerne hen imod Mississippi Burning, men Green Book er mere raffineret end som så og kan bedre lide de mere subtile eller afdæmpede hints og referencer end at smadre det op i ansigtet på dig, og hvoraf kommer titlen … Green Book, den skulle måske i stedet have heddet Black Book, men Green Book viser sig at være en rejse guide for sorte mennesker, hvor de kan indlogere, spise osv. 

Virkeligheden går selvsagt mere og mere op for Tony, og en verden han aldrig har kendt til, selvom han selv er immigrant, hvor han for alvor får åbnet øjnene i filmens måske mest dramatiske scene og klimaks, og med filmens mest slående citat: 

Dr. Don Shirley: Yes, I live in a castle, Tony! Alone. And rich white people pay me to play piano for them because it makes them feel cultured. But as soon as I step off that stage, I go right back to being just another nigger to them. Because that is their true culture. And I suffer that slight alone, because I’m not accepted by my own people ’cause I’m not like them, either. So, if I’m not black enough and if I’m not white enough and if I’m not man enough, then tell me, Tony, what am I?

Green Book er et fantastisk drama, en eminent og troværdig skildring fra det virkelige liv, som fastlåser seeren fra start til slut, og som skal minde os om at uanset farve og herkomst, så er vi enestående individer, hvis historie fortjener at blive fortalt, og så gør det heller ikke noget at der er de fedeste og smukkeste soundtracks med det flotteste piano musik. 

Her et klip af den rigtige Dr. Don Shirley, som filmen er bygget over

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=H6XZ7XiNdi8&width=696&height=522&iv_load_policy=3[/embedyt]

Nedenfor er der en lille kavalkade over nogle af de fede film, Viggo Mortensen har været med i. Det skuffede mig lidt at Hidalgo ikke var med i udvalget, som jeg også rigtig godt kan lide. Men ingen tvivl om at Viggo Mortensen er en eminent karakter skuespiller på niveau med Robert De Niro med 49 film tiltler på sit CV.

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=qv8Wg6WxxYk&width=696&height=392&iv_load_policy=3[/embedyt]

Børnenes minister taler

0

Vær velkommen til et nyt år og et nyt årti 2020, som i sig selv har sin helt egen milepæl i vores historie, men som også på andre måder er en milepæl .. selvom der jo intet nyt er i at vi gerne vil gøre det godt og gøre det bedre for hinanden .. men snarere en milepæl ift hvordan vi gerne vil gøre det, og hvordan vi rent faktisk får det gjort og udført til gode for … ja, specielt børnene.

Jeg havde svoret for mig selv, inden jeg hørte Mette Frederiksens første Nytårstale som ny statsminister, at hun IKKE igen ville træde i nælderne og erklære sig for børnenes minister, og at hun slet ikke ville berøre emnet, som på så mange måder gav bagslag, og en slagside af bebrejdelser og beskyldninger for netop at ofre børnene i en kamp mod flygtninge … ja, det kalder jeg det, for det minder stadig ellermest om en kamp mod flygtninge, altså de uskyldige.

Jonas Eika satte nogen eftertrykkelige ord på dette, da han modtog sin litteraturpris.

Jeg taler til den danske statsminister, (som også sidder i denne sal). Mette Frederiksen, som står i spidsen for et socialdemokrati, der er kommet til magten ved at overtage den forrige regerings racistiske sprog og politikker. Mette Frederiksen, som kalder sig for Børnenes Statsminister, men fører en udlændingepolitik der splitter familier ad, gør dem fattige, og udsætter både børn og voksne for en langsom, nedbrydende vold i landets såkaldte Udrejsecentre.

Luk Sjælsmark, luk Kærshovedgård, Luk Ellebæk, afskaf hele lejrsystemet.Mette Frederiksen og socialdemokratiet, der siger, at de kæmper for velfærd og billige boliger, men gennemfører det hidtil største angreb på den almene boligsektor. Mette Frederiksen og socialdemokratiet der siger, at ”I Danmark er vi alle lige”, men med den såkaldte ghettoplan vil forskelsbehandle borgere efter herkomst og klasse. I Danmark er racismen både kulturel og juridisk, i Danmark har vi statsracisme.

Men først og fremmest taler jeg til alle og enhver, som vil noget andet.Uanset om vi er privilegerede eller undertrykte af de her samfund – og mange af os er begge dele – så er vi fælles om ikke at have valgt dem. Ingen af os har valgt at leve i undertrykkende samfund. De har ikke krav på vores troskab. Men det kræver noget af os at desertere fra dem.Særligt i de situationer, hvor vi er privilegerede, kræver det en opmærksomhed over for den undertrykkelse og de kampe, som mange års neoliberal og nationalistisk politik har forsøgt at gøre os blinde og døve overfor. Hvis vi har ekstra penge og ressourcer, kræver det at vi omfordeler dem solidarisk. Og for os alle, tror jeg det kræver, at vi ødelægger det afgrænsede, uniforme selv, som staten og kapitalen har skabt i os, og lærer at handle sammen igen, på tværs og i kraft af vores forskelle. Det kræver, at vi finder hinanden.”

(Kilde: Politiken, 30.10.2019)

Jeg efterlyste selv at vi skulle minde hinanden om at børn er børn, og børn skal have lov til at være børn, UANSET hvor de er født, af hvem de født, og til hvilken verden og skæbne, de er født. De er blot børn, og har ikke selv haft et valg for hvor og hvordan. De er blot børn ! Uanset om de er født i Rungsted, eller om de er født i et land i strid og de ender på en vej mod en bedre verden. Ønsker vi ikke alle det?! En bedre verden, en bedre verden .. både for os selv, og for hinanden.

Det forekom mig i talens forløb at statsministerens havde forfinet sin selverklærede titel som mest værende børnenes minister, for de børn som er født i Danmark.

Skal vi nu også til at diskriminere børn, og lade vores fremmed had og foragt gå ud over dem ??!

Her er statsministeren Nytårstale. Lad den tale for sig selv

Godaften.

I år er det hundrede år siden, Sønderjylland blev genforenet med Danmark (1). Nationen blev helet. Sønderjyderne kom hjem. Det skal vi fejre.

Dengang – i efterveerne af Første Verdenskrig – stod vores forfædre over for et afgørende valg. Skulle folket følge landet? Eller skulle landet følge folket?  Danmark valgte det sidste. En folkeafstemning blev udskrevet. Danmark blev genforenet. På fredelig og demokratisk vis. Der er nu respekt og hjerterum for det tyske og danske mindretal på begge sider af grænsen.

Genforeningen i 1920 fortæller meget om os danskere.

Store beslutninger om vores samfund – og fremtid – træffer vi klogt. Med holdbare resultater. Og vi gør det fælles.

I dag begynder vi på et nyt år. Vi tager også hul på et nyt årti.

Nu skal vi i gang med at tage de næste store skridt. Og sammen skabe et Danmark, der er endnu mere retfærdigt.  Det handler om os alle sammen. Men det starter med vores børn.  Dem vil jeg gerne tale om i aften.  Her på årets første dag kommer lidt mere end 100 børn til verden – altså her i Danmark.

Stort tillykke til alle de små. Og til alle jer forældre. Nogle af jer er nok allerede kommet hjem. Andre er stadig på fødestuen. Måske har sosu-assistenten eller jordemoderen lige været forbi med et lille dannebrogsflag, et glas saftevand, en skive brød og lidt ost.

Det er en stor dag. Sjældent har et stykke ristet toastbrød smagt så godt som lige nu. Et nyt liv er begyndt.  Vores familiebaggrund betyder meget for vores liv og fremtid.

Når jeg skal forstå mine egne værdier, min måde at være mor på, mit forhold til religion og traditioner. Mine politiske holdninger. Ja, sågar mine madvaner – så er der ganske meget, der har rod i min opvækst hjemme i Aalborg.  Vi former vores børn. Det er en vigtig del af det at være familie. Sådan lever vores danske kultur videre fra én generation til den næste.

Sammen har vi skabt et samfund. Bygget på tillid. Et velfærdssamfund. Hvor stadig flere har fået muligheder, som vores forældre ikke havde. Det kan vi godt være stolte af. Stolte. Men ikke tilfredse.

For selvom vi nu skriver år 2020. Og selvom langt de fleste nyfødte børn selvfølgelig kommer til at klare sig godt. Så gælder det ikke for dem alle. Der er et mønster. For hvor godt vi klarer os i skolen. Vores arbejdsliv. Ja endda, hvor gamle vi hver især kan forvente at blive.

Det er ikke retfærdigt.

Jeg tror på et samfund, hvor det nytter at gøre en indsats. Ethvert menneske har grundlæggende ansvaret for sit eget liv.  Men vi kan ikke overlade hele ansvaret til den enkelte. Og da slet ikke til børn. Hvis børns opvækst bestemmer deres fremtid. Så er mønstret stadig for stærkt. Og fællesskabet for svagt.

Et nyt årti. En ny generation bliver født og vokser op.

Vi skal fejre og hylde mønsterbryderne. Men vi skal først og fremmest stå sammen om at bryde mønstret.  Vi har et særligt ansvar for de børn, der har det allersværest. Børn, der har oplevet misbrug, vold og svigt. I Danmark er der flere tusinde børn, som ikke kan bo hjemme hos deres egen mor og far. Fordi deres forældre ikke kan passe ordentligt på dem.

For nogle uger siden havde jeg besøg af nogle af de børn her på Marienborg.

Vi spiste æbleskiver og klippede julepynt. Det blev også til en gåtur i haven. Børnene havde gnist i øjnene. Krudt i bagdelen.  Vi hyggede os. Men vi snakkede også om ensomhed. Om mobning. Og om hvordan det er, når rollerne byttes rundt. Når børn bliver voksne før tid og skal passe på de mindre søskende. På tom mave – fordi køleskabet er tomt.

Andre udsatte børn har fortalt det samme.

Om at føle sig tvunget til at skulle se de forældre, der har gjort én ondt. Og samtidig føle skyld over ikke at være hjemme. For hvem passer nu på far og mor?  Vi kan tale om det med en distance. Som gør, at det er til at holde ud – for os voksne.

Det vil jeg ikke gøre. Jeg vil sige det, som det er. Uden omsvøb. Når samfundet reagerer for sent. Eller slet ikke reagerer. Når vi tager for mange hensyn til de voksne. Så betyder det, at der er børn i Danmark, som vokser op med omsorgssvigt og vold.  Det kan vi ikke forsvare. Det skal vi ikke forsvare.

Og de børn, der allerede er anbragte. De fleste af dem fortæller, at de har det godt dér, hvor de bor nu. Men virkeligheden er også. At vi som samfund ikke altid er gode nok til at passe på dem. Der kan være mange opbrud. Nye plejefamilier. Flere opholdssteder. Forskellige sagsbehandlere. Skoleskift.

Ikke bare én gang. Ikke bare to gange. Men mange gange. Prøv at forestille dig, hvordan det må være. At pakke skoletasken. Møde op i en ny klasse. Igen. Forsøge at lære ansigter og navne at kende. Spekulere over, om man måske finder en ven? Og være bange for at om lidt. Så bliver man måske flyttet endnu en gang.

Det er en tung bagage på spinkle skuldre. For tung. Jeg har truffet et valg.  Jeg vil altid stå på børnenes side. Jeg håber, at I – der ser med – vil træffe det valg sammen med mig.  Det kommer med en pris. Det gør enhver svær beslutning.

Ligegyldigt hvor dårligt mennesker har det. Så vil vi alle sammen det bedste for vores børn.

Kilde: Politiken

Men i dag får nogle forældre for mange chancer. Måske i den bedste mening. Men når en 12-årig bliver fjernet fra hjemmet, så ligger der ofte 11 dårlige år bag. Derfor må vi lægge berøringsangsten væk.

Også over for andre kulturer. Nogle forældre kommer fra lande, hvor vold mod børn er tilladt. Det er det ikke i Danmark. I Danmark er det forbudt at slå sine børn. Og piger skal have samme frihed som drenge.

Vi må træde i karakter som samfund. Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile. Det vigtigste. Det helt afgørende for et lille barn. Det er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet. Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres. Så de får en reel ny start.

Jeg ved godt, at det ikke er alle, der vil være enige med mig. Nogle vil sige, at vi skal forebygge mere. Hjælpe familierne. Det skal vi. Men det vil ikke være nok. Vi må entydigt tage børnenes parti.  Lytte til dem.

I november skrev seks unge en kronik om det at være anbragt. Jeg har mødt jer. I har sagt kloge ord. Om hvordan det er at møde voksne, der ikke har forventninger til jer. »Så har vi heller ikke forventninger til os selv«. Sådan skrev I.  Jeres ord har gjort et stort indtryk på mig. Og fortæller, at der er noget vi skal huske som samfund.

At forventninger faktisk er et udtryk for omsorg. At vi tager hinanden alvorligt.  Vi må ikke – i misforstået hensyn – møde andre uden krav.

Fremskridt kommer kun, hvis vi tror på hinanden. Hvis vi i fællesskab tør sætte nye mål. Og sammen arbejder for at nå dem. Det har vi før vist.

Danmark var det første land i verden, som besluttede, at alle børn skal have undervisning. Og vi var blandt de første lande til at afskaffe børnearbejde. Begge dele mødte modstand.  I 90’erne gik vi foran. Da vi gjorde det forbudt at slå børn. Ikke alle var enige. Også dengang mente nogen, at de voksnes ret kom først.

Nu skal vi skrive næste kapitel i børnenes Danmarkshistorie.

Et mere retfærdigt samfund starter med børnene.  Men det slutter ikke her. Der er også uretfærdighed i den anden ende af livet. Når arbejdslivet slutter, og livets skjorte bliver for kort.

Tusindvis af danskere har hver eneste dag, år efter år, arbejdet for at forsørge sig selv og deres familier. Og for at vi kan tilbyde børn og unge gratis skolegang og uddannelse. Hver generation arver Danmark fra den forrige.

Det skylder vi vores ældre tak for. Og vi skylder at gøre det bedre. I vores ældrepleje. Og i tiden inden man kan gå på pension. For nogle har knoklet så meget. At kroppen ikke kan blive ved.  Det er ikke retfærdigt, at I, der har haft det hårdeste arbejde. Eller været flest år på arbejdsmarkedet. Skal opleve. At velfærdssamfundet ikke er der for jer, når I har brug for det.

Hvis vi skal gøre op med den uretfærdighed. Indføre en ny ret til tidligere pension. Så bliver der brug for solidaritet. Særligt fra alle os, der har haft mulighederne for at tage en længere uddannelse og er startet senere på arbejdsmarkedet.  At være forpligtet over for hinanden er det stærkeste bånd mellem os mennesker. Vi har brug for, at alle føler ansvar over for det land, vi lever i.

Desværre ser vi for mange eksempler på det modsatte.

Svindel med offentlige midler. Det er uacceptabelt. Et tillidsbrud.

I året, der gik, tog vanvidskørsel livet fra en ung betjent. Eksplosioner rystede København. Fremmedkrigere. Bandeopgør. Fyrværkeri brugt som chikane. For få uger siden viste politiet igen sit værd. Flere blev anholdt. Mistænkt for at planlægge terror.

Vores myndigheder skal have de bedste redskaber. Derfor skal vi sætte hårdt ind mod bandekriminalitet. Skærpe straffen for vanvidskørsel i gaderne. Og give strengere straffe til de fremmedkrigere, der har vendt Danmark ryggen.  Vi skal være årvågne. Beskytte vores tryghed. Og dermed vores frihed. Dengang for 100 år siden, da sønderjyderne kom hjem til Danmark. Da stod valget mellem, om folket skulle følge landet. Eller om landet skulle følge folket.  Vi valgte det sidste.

Sådan er det også i klimakampen.

I aften har jeg talt om de børn, der har det sværest. Men i de her år viser danske børn og unge også, at de aldrig har været stærkere. I gik på gaden. I krævede handling. I har skubbet til jeres forældre og bedsteforældre. I gjorde Folketingsvalget sidste år til et klimavalg. Det er stærkt. I giver håb.

Hold fast i jeres engagement. Og bliv ved med at presse os voksne. Klimaet handler om jer og jeres fremtid.  Takket være jer har vi nu den mest ambitiøse klimalov i Danmark. Nogensinde.  Nu ser resten af verden igen i Danmarks retning.

Mere urørt skov, mere vedvarende energi. Flere forskningsmidler til fremtidens løsninger. Og en styrket grøn indsats i verden. Vores udledning af drivhusgasser skal ned og vores natur skal have det bedre. Det kræver noget af os alle sammen. Vi ser ind i store forandringer i den måde, vi lever og producerer på.

Vi skal træffe beslutningerne klogt. Så de også gavner dansk erhvervsliv, beskæftigelsen og dansk økonomi. Og uden at uligheden stiger.  Men handle – det skal vi. Det skylder vi den jordklode, vi kun har til låns.

Jeg tror på Danmark. På vores samfundsmodel. Vores fælles stræben efter at skabe et stadig mere retfærdigt samfund.  Hvor vi igen styrker tilliden som vores fælles fundament.

Jeg tror på os. Hvis vi vil. Så kan vi være et land, hvor ingen overlades til sig selv. Et samfund, hvor vi tager os af hinanden.

Et nyt år. Et nyt årti. Lad os bruge det. Til at huske dem, som ellers bliver glemt.

Godt nytår.

Referencer

  1. 2020 ‒ 100 år siden, Sønderjylland blev genforenet med Danmark

Han hedder garanteret Morten

0

Altså morderen .. Morten. Det kalder vi ham.

Personificeringen af en samvittighedsløs kødspisende morder, som skider klima og miljø og al politisk korrekthed et stykke, eller endnu bedre … den kødspisende samvittighedsløse øksemorder. Så skruer vi lidt op for dramaet, det kan vi godt lide.

Synet af den stakkels gås bliver et vaklende symbol på at industrien og teknologien fuldstændig har taget røven på os. Det vi mente var smart og effektivt, er nu total ødelæggende for os. Bønderne bliver lagt for had og vi skal sindigt navigere i supermarkedet mellem klima- og miljøbashere for ikke at blive uheldigt bemærket.

Jeg mødte en for første gang i Meny, som påtalte mine indkøb og med en løftet pegefinger mente at jeg var med til at ødelægge hendes og hendes børns verden ved at udse mig det bedste stykke bacon.

Spis lige brød til Madame … og tag nu endelig det økologiske.

eller rettere … rend mig i røven, og lad mig handle ind i fred !

Jeg er helt med på at vi skal passe på vores moder jord. Klima og miljø ER meget vigtige emner idag, som vi skal tage seriøst ! Men lad os nu ikke gå i hysteri, som jeg synes der er en tendens til .. det hjælper ikke sagen, at man står ude i lufthavnen og giver de rejsende dårlig samvittighed, at de vil på en velfortjent ferie på Mallorca. At køre hetz og had på vores landmænd, synes jeg er så uanstændigt! Eller, som jeg selv har oplevet i supermarkedet, at man skal agere som formynder over hvad andre folk skal købe ind til aftensmad.

Jeg forbeholder mig i hvert fald retten til at bevare en god tradition, at spise and juleaften, har altid været glad for kød, ikke mindst bacon. Så lad os finde et fællesrum, hvor vi kan respektere hinanden og diskutere en ny udvikling, hvor vi nærmer os et større hensyn til miljøet.

Vi fordrer intet ved at råbe og pege fingre af hinanden. Vi udvikler os som altid igennem dialog og konstruktiv debat!

Amen !

Ældre og IT sikkerhed

1

Det gør mig oprigtig ked af det og også rasende når specielt ældre mennesker skal udnyttes og franarres deres penge, at man kan finde på at udnytte deres tillid til folk og ofte manglende viden om IT, Internettet og sikkerhed.

Man læser ofte i diverse diskussiongrupper hvor en ny sag er til diskussion, at de ældre ligefrem fortjener det når de er så dumme… Det er en uhyrlig indstilling og mangel på empati og forståelse for at udviklingen går hurtigere end man kan følge med til, ikke kun den teknologiske udvikling, hvor alt synes at være muligt, men også den kedelige udvikling grænsen for anstændighed, som hele tiden rykkes, til der i dag ingen grænse synes at være for hvad folk med dårlige intentioner kan finde på.

Tillid og godtroenhed er til fals for en skadelig kynisme, og jeg forstår rigtig godt de ældres frustration og fortvivlelse, når de skal være ofre for deres ellers gangbare godtroenhed, men manglende viden overfor hensynsløse og samvittighedsløse kriminelle.

Heldigvis er der meget hjælp at hente, men den er nødt til at blive tilpasset et niveau som de ældre kan være med til, og det handler jo ikke kun om at give råd om teknologiske forholdsregler, men også i høj grad de mere menneskelige, hvor man omstiller sin tankegang og omstiller sin sunde fornuft til en langt mere kynisk fornuft.

Det skorter ikke på gode råd. Her handler det om at finde nogle pålidelige og upartiske kilder, som ikke har en bagtanke eller økonomisk afsæt til at ville vildlede, fremfor at hjælpe.

Både på borger.dk, aeldresagen.dk og på forbrugerstyrelsens hjemmeside kan man finde rigtig meget hjælp til tekniske forholdsregler.

Nedenfor er 3 gode steder på nettet med links til nyttig hjælp.

Man kommer langt med at bruge sin sunde fornuft, men når ens verdensbillede ændrer sig, kan det være svært at finde en “normalitet”, altså normen for hvad man skal stole på og tvivle på, og hvor man skal sætte ind og ændre sine vaner og måde at tænke på. Det nemmeste ville være at tillægge sig en mistro mod alt og alle, og aldrig stole på nogen, og det offentlige system er da også en stor fortaler derfor, hvor man som udgangspunkt har den holdning, at du som borger og patient er fuld af løgn, hvorfor de gerne vil sikre sig beviseligt at du er den du er, og at du i virkeligheden har det ærinde som du siger du har.

Da jeg var barn låste vi aldrig døren. I dag har jeg en forstærket fordør med en topsikret, og af forsikringsselskabet godkendt lås på, og en dørtelefon med kamera hvor jeg kan se hvem der står nede ved døren til etageejendommen. Jeg vil som udgangspunkt slet ikke have gæster ved min dør.

Elektronisk og på nettet bruger vi i stedet kodeord, certifikater og NemID, eller MitID som det formentlig kommer til at hedde fra sommeren 2021, godt og vel om halvandet år, som skal sikre vores identitet endnu mere på nettet.

Men vi skal jo også lære at bruge de teknologier, som rent faktisk vil os noget godt, som vil hjælpe os og beskytte os. Hvis ikke vi lærer at bruge det, er det ligeså lidt bevendt som en rukolås, hvis vi ikke har nøglen dertil.

Her vil jeg gerne hjælpe til, og komme med mine råd til en ansvarlig færden på nettet.

  • Kodeord på mindst 12 tegn.
    • Kodeord skal være behørigt lange, man tilråder kodeord på i hvert fald 12 tegn. Men hvordan husker man 12 tegn med mindre det er et ord, hvilket på det kraftigste frarådes at bruge. I stedet vil jeg anbefale at man indlærer en sætning. Fx. “Min søster bor på Andebyvej 12 i Kolding, de har en rød Lada familiebil”. Når man har indlært den sætning, så tager man den første karakter i hvert ord til sit kodeord. Det bliver til følgende kodeord: “MsbpA12iKdherLf”. Det kodeord består både af store og små bogstaver og tal.
  • Brug ikke det samme kodeord til alle log-ins.
    • Lav i stedet varianter af indlærte sætninger. Det er nemt fx at lave Andebyvej 12 om til Gåserupvej 26 i sin sætning, som giver en variant til sit kodeord.
  • Brug 2 faktor beskyttelse.
    • 2 faktor beskyttelse er hvor du skal afgive en ekstra bevis for at du er den udgiver dig for. I dag er 2 faktor beskyttelse blevet ret udbredt, NEMID er et eksempel på dette, hvor du både skal indtaste et kodeord og en kode fra NemID viseren, og oftest indtaster man sit mobil nr. hvorpå man får en kode, som man skal indtaste. Dette er en god sikring, idet der ikke er andre som kan have dit telefon nr.
  • Brug ikke unødvendige programmer og apps.
    • Hold din computer, tablet og telefon REN ! Undlad at downloade og installere et eller andet smart i en fart. Nysgerrigheden tager ofte det bedste af os, og vi får installeret noget som vi ikke ved hvad er, og måske skal vi endda skrive vores e-mail adresse ind for at hente det, og så har vi balladen… Lad være ! Spam e-mails, scams og skrammel bliver jo netop sendt til os, fordi vi har givet dem vores e-mail adresse. Så lad være, og måske dette giver anledning til nu at man skifter sin e-mail adresse ud, og KUN giver den til de som man stoler på, og som skal have den.
    • Hvis du endelig vil downloade noget på nettet, så brug en sekundær e-mail adresse som kun er beregnet til den slags, en spam e-mail. Det er nemt at lave en ny e-mail adresse på Google. Denne G-Mail kunne hedde Claus.spam@gmail.com
  • Klik ikke et link uden at have undersøgt det !
    • Måske nemmere sagt end gjort, men rigtig mange bruger velkendte virksomhedsnavne for at skjule deres bedrag.
    • Prøv fx at vælg besvar e-mailen. Dette kan afsløre en obskur e-mail adresse som det pågældende firma aldrig ville bruge.
    • og specielt hvis de beder dig sende personlige oplysninger, er der en god grund til at slette e-mailen. INGEN virksomheder vil nogensinde bede dig logge ind med NemID fra en e-mail, de vil heller aldrig bede dig om oplysninger derom eller om dit kodeord.
    • Er du i tvivl, så kontakt virksomheden på telefonen og spørg dem om rigtigheden af dette, inden du besvarer eller sender noget som helst.
  • Når du handler på nettet, så undersøg virksomheden inden du handler der.
    • Tjek virksomhedens oplysninger, evt. gå på TrustPilot og se om de har et godt omdømme, og evt. ring til dem på det telefon nr. de har oplyst for at sikre deres oplysninger er korrekte.
    • Prøv evt at gennemlev scenariet, hvis du IKKE får det som du har betalt for, INDEN du bestiller noget .. hvordan vil du håndtere dette? hvilke oplysninger har du om dem? Hvad kan du gå videre til banken og evt politiet med? Noter dig de nødvendige oplysninger.
  • Gennemse videoerne nedenfor, og de links jeg har skrevet. Så er du godt rustet .

Har du brug for en mere systematiseret indlæring, som er med til at indøve nogle gode fremgangsmåder og principper for adfærd, så kontakt mig gerne. Jeg tilbyder gratis hjælp og rådgivning til pensionister.

Skam – Del 2

0

“Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris”, sagde Mette Frederiksen gang på gang op til folketingsvalget i juni, og det blev da også gentaget så mange gange at man næsten begyndte at tro på hende, men man skulle vel være et skarn hvis ikke man udnyttede muligheden for at besætte posten når nu muligheden bød sig, og udtalelsen fik da heller ikke stået sin test, inden hun havde fået sat sig godt til rette. Men man får jo sagt så meget vrøvl og nonsens i sådan en valgkamp.

Og vrøvle blev hun ved med…

Men hvad var det egentligt hun sagde efterfølgende, som fik så stor betydning for valideringen af hende, og for opgøret med DF, der fik en eftertrykkelig vælgerlussing, og som siden brød ud i den trivielle klagesang om løftebrud. Fordi ifølge Thuelsen Dahl fik hun sagt, at hun ville beholde den stramme udlændingepolitik, mens andre hørte at hun ville beholde en stram udlændingepolitik, altså en ikke nærmere defineret stram politik. Der var en væsentlig forskel på opfattelserne efter debatprogrammet, hvor hun også bekendtgjorde at hun ville være “børnenes minister”.

Sidstnævnte titel som hun påklæbede sig selv blev også lidt for klæbrig, og en mere erfaren politiker ville nok helt have undladt at proklamere sådanne titler og prædikater, der forpligter mere end det gavner. Det fik hun da også at føle, da modtageren af litteraturprisen Jonas Eika gav hende tørt på med ordene:

“Jeg taler til den danske statsminister, (som også sidder i denne sal). Mette Frederiksen, som står i spidsen for et socialdemokrati, der er kommet til magten ved at overtage den forrige regerings racistiske sprog og politikker. Mette Frederiksen, som kalder sig for Børnenes Statsminister, men fører en udlændingepolitik der splitter familier ad, gør dem fattige, og udsætter både børn og voksne for en langsom, nedbrydende vold i landets såkaldte Udrejsecentre. Luk Sjælsmark, luk Kærshovedgård, Luk Ellebæk, afskaf hele lejrsystemet.Mette Frederiksen og socialdemokratiet, der siger, at de kæmper for velfærd og billige boliger, men gennemfører det hidtil største angreb på den almene boligsektor. Mette Frederiksen og socialdemokratiet der siger, at ”I Danmark er vi alle lige”, men med den såkaldte ghettoplan vil forskelsbehandle borgere efter herkomst og klasse. I Danmark er racismen både kulturel og juridisk, i Danmark har vi statsracisme”.

En meget politisk ukorrekt svada, men meget korrekt og nødvendigt at nævne …

Som Radikal var jeg naturligvis også godt tilfreds med at de Radikale mandater var blevet fordoblet, mens DF’s var halveret. Alt andet lige et godt tegn på, at de sidste 4 års hads regime har efterladt en foragt hos danskerne. Men for arbejdet for en værdighed er der stadig meget at gøre. Vi tæller de små sejre mens de store lader vente på sig .. så længe den omfattende skizofrene paranoia har så gode betingelser i dansk politik, forbliver jeg skamfuld og fortsat undrende … er det virkelig Danmark vi skal passe på? eller er det vores identitet og værdighed, som jeg synes er værd at arbejde for at få tilbage. You tell me ..

Så længe jeg ikke kan bestå indfødsretsprøven, kan jeg vel heller ikke kalde mig for dansker, men har det også okay med blot at være en verdensborger i et europæisk land, i et europæisk fællesskab hvor vi gudskelov stadig lærer af hinanden, og måske vi en skønne dag finder ud af at vi har bedst af netop at være en del af noget større?

Brexit

0

Jeg husker meget tydeligt da David Cameron meget utvetydigt meldte ud: “I AM NOT PAYING THAT BILL!!”, regningen fra EU for UK’s medlemskab, og jeg er personligt ret overbevist om at det var startskuddet til at man ville ud af EU.

Modstanderne af EU vandt da også det efterfølgende valg med en meget lille lead på 52 mod 48% af stemmerne den 23. Juni 2016. En kort gennemgang kan læses på BBC. Det har siden været argumenteret af mange, at hvis man vidste hvad man stemte om og konsekvenserne af det, var det nok blevet et overvejende Ja til at forblive medlemmer.

Siden har det været det rene kaos, hvor man nok havde ønsket sig en ommer. Ikke desto mindre har man nu fået forhandlet en Brexit deal på plads.